Nyheder |
Print Kursusaften: Værdiskabende møder i ungdomsarbejdet
Tirsdag d. 31. august afholder SUMH en kursusaften med titlen ”Værdiskabende møder i ungdomsarbejdet”. Både SUMHs egne frivillige og ansatte er velkomne, ligesom frivillige og ansatte i medlemsorganisationerne er inviterede. Organisationskonsulent Thomas Kirkeskov fra Dansk Ungdoms Fællesråd kommer og holder oplæg. Sammen kan vi være med til at gøre handicaporganisationerne for unge bedre rustet til at holde gode møder med kvalitet, og som skaber værdi for organisationen. Den klassiske mødesituation er noget, vi alle kender til. Alle deltagere sidder omkring et bord med en lille bunke papirer eller en bærbar foran sig. Nogen har måske glemt at medbringe en dagsorden eller ikke læst bilagene. For enden af bordet sidder to personer, som skiftes til at tale. De øvrige tilstedeværende kæmper for at holde sig vågne. Ind imellem prøver en mødedeltager at få sine synspunkter frem, men de bliver straks modargumenteret af formanden, og dør bort igen… Hvordan skaber vi bedre møder?SUMH vil nu sætte fokus på, hvordan vi gør vores møder mere værdiskabende gennem en kursusaften om emnet. Ikke alle møder er ligeså slemme som beskrevet ovenfor. Men mange møder indeholder en snert af disse kendetegn. Frivillige og ansatte i organisationer bruger rigtig meget tid på møder. Derfor er det centralt, at tiden udnyttes mest optimalt for alle parter – både dem, der definerer dagsordenen, og dem der ikke gør. ”Jamen vi er tilfredse med vores møder i forvejen”Ja – og det er dejligt! Men nutidens unge gider ikke bruge tid på noget, som er kedeligt og som dræner energi frem for at give energi tilbage. Og de fleste ungdomsorganisationer på handicapområdet ønsker, at flere frivillige engagerer sig i arbejdet og deltager i møderne. Derfor stilles der store krav til ungdomsorganisationer om at gøre møderne spændende, give alle mulighed for at bidrage på lige fod og sikre en effektiv udnyttelse af tiden sammen. Og vi har alle rum for forbedring – og gode erfaringer og inspiration at give hinanden. SUMHs første kursusaften”Værdiskabende møder i ungdomsarbejdet” er den første kursusaften, som SUMH afholder, efter at det i handleplanen for 2010 blev vedtaget, at der skal afholdes flere kurser for SUMHs og medlemsorganisationernes frivillige og ansatte. Hvis du har ønsker til emner, som du gerne vil lære mere om på en kursusaften, er du velkommen til at sende dit forslag til sumh@sumh.dk. Praktiske informationerTid: SUMHs kursusaften ”Værdiskabende møder i ungdomsarbejdet” foregår tirsdag d. 31. august 2010 kl. 17.00-20.00. |
Meld dig til festudvalget
Kender du dine rettigheder? |
SUMH, Sammenslutningen af Unge Med Handicap / Kløverprisvej 10B / 2650 Hvidovre / Telefon: 36 38 85 55 / Telefax: 36 75 14 03 / sumh@sumh.dk