"De pakker mig ind i vat..."

Stefan er 14 år og har Duchennes muskeldystrofi
Jeg hedder Stefan, og jeg sidder i en elektrisk kørestol pga. min muskelsvind. Jeg ved ikke, hvad jeg vejer, men jeg er så tyk, at min hjælper har store problemer med at hjælpe mig i seng om aftenen og vende mig om natten. Jeg er træt af at være overvægtig, for når jeg har muskelsvind ved jeg, at det vil være næsten umuligt at tabe mig igen. Jeg har sagt til mine forældre, at jeg er bange for at blive syg, fordi jeg er tyk. Men de synes, at det er så synd, at jeg har muskelsvind, at de altid laver fed mad til mig for at trøste mig. Det gør mig ikke gladere – kun tykkere.
Emil er 24 år og har et medfødt synshandicap
	Mine lærere og forældre opdagede mit synshandicap i 2. klasse, fordi jeg ikke kunne følge med i timerne, når der var undervisning på tavlen. Det kom som et chok for alle, at jeg gradvist tabte mere og mere af synet. Jeg fortsatte i min klasse, og hjalp mig selv igennem med forskellige hjælpemidler. Der blev ikke stillet de samme krav til mig som de andre elever. Jeg var meget bagud med lektielæsning – især i matematik. Jeg var pludselig håbløst bagud, og jeg blev fritaget for undervisning i fysik og kemi. Jeg fik aldrig min folkeskoleeksamen i fysik og kemi eller nogen af de andre naturvidenskabelige fag. Nu vil jeg gerne være IT-supporter. Uden en folkeskoleuddannelse kan jeg ikke komme ind på en videregående uddannelse, og jeg er på kontanthjælp indtil jeg forhåbentlig finder en løsning.
Mette er 13 år og har en spastisk lammelse
Jeg har en cykel ligesom mine veninder. Men fordi jeg er spastisk lammet, så har min tre hjul. Min mor er bange for at lade mig cykle rundt alene. Jeg skal følges med hende eller min far, hvis jeg gerne vil køre steder hen. Så da min veninde i går spurgte mig, om ikke jeg havde lyst til at køre en tur med i centeret og kigge på tøj, kunne jeg ikke. Mine forældre var nemlig ikke hjemme. Jeg kan jo tænke og er ikke dum, så jeg er ked af, at jeg måtte sige nej til min veninde. Mine veninder er langsomt holdt op med at invitere mig med i centeret, fordi jeg er nødt til at sige nej. Jeg føler mig lidt isoleret og overbeskyttet. For jeg kan jo godt køre selv?
Trine er 20 år og er blind
	Jeg er blind, og jeg er lige flyttet hjemmefra. Jeg har aldrig fået lov til at lave mad derhjemme, fordi mine forældre har været bange for, at jeg skulle skære mig på knivene eller brænde mig på kogepladerne. Desuden gik dét jeg blev sat til i køkkenet for langsomt, og mine forældre tog over. Derfor kan jeg ikke lave mad i dag, og skal til at lære det nu. Når jeg er så sen til at begynde at lære at lave mad, så er jeg lidt bange for, om jeg kan blive særlig god til det. Jeg får en sød fyr på besøg, og ville egentlig gerne lave noget lækkert til os. Det kan jeg ikke, så jeg er nødt til at gøre som jeg plejer og købe maden eller lave noget meget simpelt.